LAKSEFISKERI I MÖRRUM

LAKSEFISKERI I MÖRRUM

Denne tur er taget af programmet pga COVID 19
Mörrum, Sverige

LEGENDARISK LAKSEFISKERI I MÖRRUM

Vi har fisket ved dette smukke og magiske sted i det sydlige Sverige siden 1992 og vender tilbage år efter år.

Mörrum er blevet kendt på sine store laks og grove havørreder, som hvert eneste år stiger op i denne husmusfarvede å. Åen har med sit gamle berømte pool inddeling 1-32 forlængst solgt sin sjæl til tusindevis af lystfiskere verdenen over. I de senere år er der tilkommet endnu mere fiskevand, som ligger placeret højre oppe i systemet og det kan til tider være ganske frugtbart at fiske på, så det har vi også fiskekort til på turen. Vi vil på turen koncentrere os om det ”gamle” forløb pool 1-32 som indeholder alle formere for fiskevand. Der er dybe rolige partier, flotte og hurtige styg og klassiske pools med nakker, der igennem tiderne har givet lystfiskere drømmefisken og endnu flere har kroget og tabt deres livs fisk i disse pools. Har man bare en gang oplevet dette laksefiskeri og set de enorme laks og havørreder der gentagende gange springer frit af vandet, så bliver man grebet af den magiske og fortryllende stemmening der er langs Mörrum og man vender år efter år tilbage i jagten på drømmefisken. Åen ligger perfekt for Danske lystfiskere da den fra f.eks Odense kan nås på kun 3-4 timers kørsel.

FISKERIET

Enkelte pools kan til tider være proppet med folk og der foregår i vores øjne et meget kedeligt kø-fiskeri. Man fisker en tur igennem en pool, hvorefter man venter en time inden man igen kan få lov til at smide fluen ud. Denne form for laksefiskeri er hyggeligt, da man mødes med mange forskellige folk, men vi vil nu hellere gå lidt væk og finde et mindre besøgt sted ved åen. Begge dele giver fisk, men vi oplever meget spildtid ved at sidde i kø og troen på, at en fisk skal tage netop din flue er desværre meget lille, når der lige har være 5-7 andre igennem strækket.

GREJET

Fluestænger på 11-13 fod i klasse 7-8 er helt perfekte til dette laksefiskeri og tilsat en godt sortiment af forskellige liner, så er man dækket ind til alle vandstande i åen. Vigtigst af alt så skal fluehjulet kunne rumme mindste 200 meter bagline og gerne have en store spolediameter. Spinnestænger på 9-11 fod med en kastevægt 10-30 gram er at foretrække og igen så skal hjulet kunne rumme mindste 200 meter stærk line. Information om fluer, blink, forfang-liner, m.m. vil blive tilsendt i god tid på på mail i en PDF, så du kan nå at binde eller købe dine fluer og blink.

NEDTÆLLINGEN ER BEGYNDT

Dage
Timer
Minutter
Sekunder

FISKERIET

Vi vil på turen få adgang til alt fiskevandt på hele åen og det dækker pool 1-32, Knaggelid- Härnäs og Vittskövle stækket. Vi tør godt love dig, at du ikke løber tør for nye muligheder på denne tur. Der er ca. 12 km fiskevand til rådighed! Ekeberg strækket er ikke en del af denne tur. Fiskeriet er tilladt fra kl.05.00 til kl 02.00 så der kan for dem der lyster kæmpes igennem til man segner. Vi vil naturligvis fortælle lidt om hvornår på dagen at fangsterne er bedst i forhold til statistikker og egne erfaringer igennem 25 års fiskeri ved åen. Denne tur giver fiskekort til 4 hele dages laksefiskeri.

INDKVARTERING

Vi skal bo på Mörrum River Lodge der ligger få meter fra den verdensberømte pool 17, som hvert eneste år kaster enorme mængder af fisk af sig. Mörrum River Lodge er bygget i 1895 og kendenavnet "Det Gamle Røgeri" da det tidligere har fungeret som et røgeri. I 2013 overtog Per Persson stedet efter flere mislykkede forsøg på at starte fiskelodgen op. Per kunne sit kram og har på få år skabt et guddommeligt sted for både lystfiskere og tilrejsende der vil se den berømte å. Fra en rotterede til luksus må være ordet til dette mesterlige stykke arbejde der er udført. I 2017 blev lodgen overtaget at Kim og Michelle Kullberg der driver stedet videre i den rette ånd. Vi vil blive indkvarteret på dobbeltværelser i meget flotte omgivelser og med en udsigt der får mundvandet til at løbe på enhver lystfisker. Vigtigst af alt så kan man til fods nå masser af godt fiskevand unden at skulle benytte sig af bil.

MAD PÅ TUREN

Du vil på turen få serveret en lækker morgen brunch, som kan indtages direkte på Lodgens terrasse iført waders. At spise æg og bacon og nyde den varm kaffe imens laks og fede ørreder trækker forbi i pool 17, som løber under vores fødder er en unik oplevelse. Aftensmaden bliver serveret på et tidspunk, hvor vi i fællesskab har besluttet det rigtige tidspunkt for dette måltid. Det er vigtigt at vi mødes til denne servering, så vi kan drøfte og udveksle erfaringer og dele vores fangster med hinanden. På denne tur er morgenmad & aftensmad inkluderet i prisen. Frokost og drikkelse er på egen regning.

Skal du med til magiske Mörrum og opleve det fantastisk laksefiskeri?

Kursus program

Transporten er på egen hånd og vi mødes på Mörrum River Lodge. Adressen og rutevejledning finder du på kortet nedenfor.

SØNDAG
15:00 - Indkvartering

Ankomst og indkvartering på Mörrum River Lodge.

16:00 - Fællesmøde

Vi byder velkommen og vi tager en kort introduktion af alle deltager på denne tur, så vi kan lære hinanden at kende.

19:00 - Aftensmad

Fælles spisning på Mörrum River Lodge.

20:30 - Klargøring af grej og hygge

Vi hygger og gør vores grej klar til næste dag.

MANDAG - ONSDAG
05:00 - Fiskeri for de morgenfriske

Kan du alligevel ikke kan sove, fordi du har mareridt over at miste din livs største laks? Ja, så er der fiskeri for de morgenfriske!

08:00 - Morgenmad

Lækker morgen brunch, som kan indtages direkte på Lodgens terrasse iført waders.

09:00 - Fiskeri

Så skal drømme laksen fanges!

13:00 - Frokost

Tid til frokost. Der er frit valg og vi anbefaler gerne et par steder. Frokost og drikkelse er på egen regning.

14:00 - Hjælp til fluekast

For de interesseret tager vi en time med hjælp til fluekast, hvordan man skal fiske åen, osv. Fiskeriet forsætter så længe man har lyst!

20:30 - Aftensmad

Fælles spisning på Mörrum River Lodge og tid til at udveksle dagens erfaringer og dele vores fangster med hinanden.

22:00 - Fiskeri eller fælles hygge

Er du en natteravn eller kan du bare ikke få nok, så må der fiskes frem til kl. 02:00.

TORSDAG
05:00 - Fiskeri for de morgenfriske

Kan du alligevel ikke kan sove, fordi du har mareridt over at miste din livs største laks? Ja, så er der fiskeri for de morgenfriske!

08:00 - Morgenmad

Lækker morgen brunch, som kan indtages direkte på Lodgens terrasse iført waders.

09:00 - Oprydning

Vi pakker vores ting sammen og gør klar til at tjekke ud af fiskelodgen.

12:00 - Udtjekning

Vi skal være tjekket ud senest kl. 12:00.

12:30 - Fiskeri

Sidste chance for at fange drømme laksen. Vi fisker så længe som vi har lyst.

15:00 - Tak for denne gang

Tid til et fællesfoto inden turen går hjemover og vi siger tak for denne gang. Dem som har lyst kan fiske videre.

Det er muligt at booke en ekstra overnatning for ca. DKK 1.000,-

Mörrum River Lodge

Bygatan 6
375 34 Mörrum
Sverige

Aktuelle kurser

Vi tilbyder mange forskellige kurser. Her finder du et lille udvalg af de mest aktuelle kurser lige nu

DKK 995

/person
Bombarda kursus hos Seatrout Guide Fyn
Nyt kursus

Bombarada kursus

Få styr på bombarda fiskeriet og få “rygsækken” spækket op med gode fif og nyttige råd, der helt sikkert vil give dig succes på din næste fisketur.

DKK 995

/person
Kursus i aflæsning af kysten
POPULÆRT

Aflæsning af kysten

For både spinne og fluefiskere velkommen, da fokus ikke er på udstyret men derimod på aflæsning og taktik til at gøre det rigtige på fiskepladsen.

DKK 995

/person
DSC 2519 e1497438100684
FÆLLESTUR

Guidet fisketur på kysten

Skal du have pudset formen af? Eller mangler resultaterne ganske enkelt når du er ude med snørren? Fællesture for både spinne og fluefiskere.
Gå ikke glip af denne unikke mulighed. Book din plads allerede i dag!

DANMARKS BEDSTE GREJBUTIK

Go Fishing er din grejbutik i Odense, Århus og på nettet. Her møder du rigtige lystfiskere med stor erfaring og du får den bedste rådgivning til fiskegrej og tips & tricks er altid gratis. Det samme er den gode kaffe og atmosfæren i de flotte butikker. Vi ses hos Go Fishing!

Den bedste vej til succes er en dygtig certificeret fiskeguide!
Der er lukket for kommentarer.
Translate »

HEJ LYSTFISKER

Vil du have spændende læsning om kurser, havørredfiskeri, de bedste Tips & Tricks og ærlige grejanmeldelser? Så tilmeld dig vores i nyhedsbrev!